1725w_special_violet_web

DuPont Refinish har udviklet en ny farvetone, der føjes til rækken af Cromax® blandingsfarver. 1725W Special Violet giver nu lakerere muligheden for at matche yderligere syv specifikke OEM-farver. Den nye farvetone introduceres som svar på en stigende efterspørgsel efter løsninger til eftersalgsmarkedet, der kan dække nogle ekstraordinære OEM-tendenser, og den kan købes af autolakererier ved anmodning til LakGruppen a/s.

1725W Special Violet indeholder et colorstream®-pigment, Viola Fantasy fra Merck. Den bruges i øjeblikket for eksempel i Lexus-farven 1G5 Frosty Opaline Grey og Porsches C34 Millenium Special Violet, og den muliggør enestående og diskrete farveskift fra violet til grøn. Ved at føre denne farvetone på markedet så hurtigt, får DuPont Refinish- autolakererierne muligheden for straks at kunne reagere på særlige OEM-effektfarvetendenser, og den omfattende række af farvetoner øger DuPont Refinish- autolakereriernes konkurrenceevne.

 Ann De Clerck, Farvemarketingchef i DuPont Refinish EMEA, siger: ”Ved så hurtigt som muligt at give vores autolakererier en bredere vifte af farver fastholder vi vores position på markedet, og vi skaber en favorabel situation for øget karrosserivirksomhed og indtjening."

 April-udgaven af ColorNet® Pro cd-rommen opdateres med de første oplysninger om denne nye toneblanding, herunder enestående formler og opdaterede sikkerhedsdatablade, som udsendes i juli-udgaven. Men lakerere kan allerede nu få adgang til alle farveformlerne, herunder denne nye farvetone, samt datasikkerhedsblade på den nye webside for farvefinding, der findes via www.lakgruppen.dk.